Køreskolen Klaus og Bo

Forside        Teori og køretimer        Kørebaner        Køreprøven        Priser        Kontakt        Køretøjer        Links
  Teoriprøven

kan tidligst aflægges 1 måned før aldersbetingelsen er opfyldt. Du kan først blive meldt til den praktiske prøve, når teoriprøven er bestået, og du kan tidligst aflægge den praktiske prøve, når du opfylder aldersbetingelsen. Teoriprøven består af 25 lysbilleder, og nogle spørgsmål som er indtalt på bånd. Du skal så krydse de rigtige svar af på et skema. For at bestå teoriprøven må du højst have fejl i 5 af billederne.

Når du kommer til prøven kontrolleres din identitet, samt at betingelserne for at kunne aflægge teoriprøve er opfyldt, herunder at de nødvendige underskrifter på ansøgningen er til stede. 

Teoriprøven vil i løbet af år 2009-2010 overgå til computer. Det vil sige at eleverne sidder ved hver deres computer og laver en teoriprøve.

Husk at medbringe legitimation (pas), ansøgning om kørekort og lektionsplanen (med underskrifter) til teoriprøven.

 
  Den praktiske prøve

Ved prøvens begyndelse kontrolleres aspirantens identitet, samt at denne opfylder betingelserne for at kunne aflægge praktisk prøve, herunder at de nødvendige underskrifter på ansøgningen er til stede. Til den praktiske prøve skal man medbringe lektionsplan og ansøgning om kørekort med bilag. Forinden kørslen påbegyndes, skal aspiranten så vidt muligt demonstrere færdigheder i at kontrollere udvalgte dele af det konkrete køretøjs lovpligtige udstyr (kontrolprøven).

Den prøvesagkyndige skal under kørslen give de nødvendige anvisninger om rute, manøvrer og så videre. Den prøvesagkyndige skal under kørslen gribe ind ved brug af køretøjets betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden eller for at undgå påkørsel. Prøven varer ca. 30 min. Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning.

Den praktiske prøve til motorcykel starter på køreteknisk anlæg med 5 manøvreprøver og fortsætter derefter ude på vejene. 

 

Bakketoppen 12 - 3450 Allerød - Tlf. 22644016 - Cvr. 14870075 - Email: mathiesenbo@gmail.com